Ny, gratis klima-billet skal få unge til at vælge offentlig transport
Østrig er gået forrest i kampen om at nudge unge til at vælge kollektiv transport. I stedet for pisk har de indført gulerødder – for lige nu tilbydes alle 18-årige et gratis årskort til landets busser og toge. Men kan lavere priser få unge til at vælge tog eller busser frem for bil?
Helt nye danske tal viser godt nok, at offentlig transport ikke er helt så klimavenlig, som vi har antaget – slet ikke hvis busserne og togene er halvtomme og kører på diesel. Alligevel skal flere over på offentlig transport, hvis verden vil indfri de klimamål, vi har sat.
Den kollektive trafik er stadigvæk en af de mest klimavenlige måder at rejse på, hvis de ellers kører på el.
Østrig bruger gratis-kampagne
Østrig har taget kampen op, for at få flere til at benytte den kollektive trafik. Derfor har Østrig i et forsøg lanceret en gratis KlimaTicket til alle 18-årige. Billetterne kan bruges i ét år og gælder overalt i landet. Målet er at gøre unge mere begejstrede for offentlig transport, så de måske fortsætter med det i fremtiden.
Jetzt ist es so weit: Mit 1. Juli startet das kostenlose #KlimaTicket Österreich für alle 18-Jährigen. So wollen wir noch mehr junge Menschen nachhaltig für die Öffis begeistern. Denn wer einmal merkt, wie gut Öffi-Fahren geht, bleibt dabei. (1/4) pic.twitter.com/eH8Y7fCy1h
— Leonore Gewessler (@lgewessler) May 16, 2024
<
Lavere billetpriser skal få europæerne til at vælge kollektiv transport
Billigere billetter til offentlig transport er blevet populære i Europa i takt med stigende leveomkostninger og klimabevidsthed. Flere lande har allerede lanceret lignende ordninger. Men det har vist sig, at lavere priser ikke altid er nok. Mange steder er der udfordringer med overfyldte tog og busser samt dårlige forbindelser i tyndt befolkede områder.
Greenpeace rapport dumper flere landes kollektive infrastruktur
En rapport fra Greenpeace viser, at Østrig, Malta og Luxembourg har nogle af de mest tilgængelige og billige billetter til offentlig transport i Europa. Omvendt scorer lande som Grækenland og Bulgarien lavt på tilgængelighed og pris. Det er også et problem i større byer som Amsterdam og London, hvor omkostningerne kan være høje, og tilgængeligheden lav.
I
Selvom initiativer som KlimaTicket kan gøre offentlig transport mere attraktiv, er der stadig brug for forbedringer i infrastrukturen. Flere tog og busser på ruterne samt bedre forbindelser vil være nødvendige for at gøre offentlig transport til et reelt alternativ til bilen.