Stop madspild: 5 apps der tager kampen op
Hvert år smides enorme mængder mad ud i Danmark. Med smarte apps kan du hjælpe med at mindske madspild og samtidig spare penge.
Madspild er et stort problem i Danmark. Hvert år ender over 700.000 tons mad i skraldespanden, selvom meget af det kunne være blevet spist. Madspild belaster ikke kun miljøet, men også din økonomi. Heldigvis findes der apps, der gør det nemt at redde mad, som ellers ville havne i skraldespanden.
Her er fem effektive apps, der hjælper med at mindske madspild.
- Too Good To Go
Too Good To Go giver restauranter og cafeer mulighed for at sælge overskudsmad til forbrugerne. For helt ned til 20 kroner kan du købe en boks med mad, som ellers ville være blevet smidt ud. Du bestiller maden gennem appen og afhenter den på spisestedet. Det er en enkel måde at få et billigt måltid og samtidig hjælpe med at reducere madspild. - Mad Skal Spises
Mad Skal Spises hjælper dig med at finde nedsatte varer i supermarkeder, der nærmer sig udløbsdatoen. Butikker og brugere uploader udsalgsvarer, som du nemt kan finde i appen. Du får billig mad, og butikken undgår at smide mad ud. Det er en win-win for både dig og miljøet. - Holdbarhed
Holdbarhed hjælper dig med at få mest muligt ud af din mad. Appen giver tips til opbevaring af over 600 forskellige madvarer, så de holder længere. Den tilbyder også opskrifter baseret på ingredienser i dit køleskab. Det gør det nemt at bruge rester og undgå madspild. Dog kunne appen blive bedre ved at tilføje en funktion, der holder styr på, hvor længe maden har været i dit køleskab. - RedMaden
RedMaden gør det muligt at købe overskudsmad fra restauranter efter lukketid. Du får adgang til lækre retter til nedsat pris og hjælper samtidig med at reducere madspild. Appen viser dig, hvilke restauranter der tilbyder overskudsmad i dit nærområde. Det er en nem måde at kombinere god mad og god samvittighed. - ShareFood
ShareFood gør det muligt for private at dele overskudsmad. Hvis du har madvarer, du ikke får brugt, kan du nemt dele dem gennem appen. Du kan også søge efter overskudsmad i dit område og hente det, du mangler. Appen har stort potentiale, men kræver flere brugere for at blive mere effektiv.
De her fem apps er en måde at fokusere på at undgå madspild. Det kan være du allerede har dine egne metoder. Men husk altid at selv små handlinger kan skabe store resultater, og at mindske madspild er en god start.