Mælk eller plantebaserede drikke: Hvad skal du vælge?
Mens plantebaserede drikke kan være bedre for miljøet, har mælk stadig fordelen, når det gælder ernæring. Her er, hvad den nyeste forskning afslører.
Mange har skiftet komælk ud med plantebaserede drikke som havre-, soja-, mandel- og risdrikke. Selvom disse alternativer ofte har et lavere miljøaftryk, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, at komælk er ernæringsmæssigt overlegent.
Lavere proteinindhold i plantebaserede drikke
Forskere undersøgte 10 forskellige plantebaserede drikke og fandt ud af, at de fleste indeholdt langt mindre protein end komælk. UHT-behandlet komælk indeholder typisk 3,4 gram protein pr. 100 ml, mens mange plantebaserede drikke kun indeholder mellem 0,4 og 1,1 gram. Derudover indeholder de alternative drikke væsenlige mindre mængder essentielle aminosyrer.
Protein er vigtigt for at opretholde muskler, knogler og kroppens generelle funktion. Uden nok essentielle aminosyrer kan kroppen ikke reparere væv effektivt. Plantebaserede drikke bør muligvis suppleres med andre proteinrige fødevarer for at opfylde daglige ernæringsbehov.
Varmebehandling er problemet for de plantebaserede drikke
Plantebaserede drikke skal gennem omfattende behandling for at blive drikkeklar. Dette inkluderer UHT-behandling (ultrahøj temperatur), der forlænger holdbarheden, men også reducerer næringsværdien. Varmen udløser en kemisk reaktion kendt som Maillard-reaktionen, der kan nedbryde essentielle aminosyrer. Pasteuriseret komælk bevarer flere næringsstoffer takket være en mere skånsom behandling.
Maillard-reaktionen er ansvarlig for bruningen af fødevarer som bagt brød eller ristet kaffe. Selvom den skaber behagelige smage og aromaer, kan den også nedbryde vigtige næringsstoffer. Denne proces forekommer mere intenst i plantebaserede drikke på grund af deres høje sukker- og proteinindhold.
Højt sukkerindhold i plantebaserede drikke
En anden ernæringsmæssig bekymring er sukker. Forskere fandt, at syv ud af ti plantebaserede drikke indeholdt mere sukker end komælk. Overdrevent sukker kan bidrage til vægtøgning, diabetes og andre sundhedsproblemer. Forbrugere bør læse etiketter nøje og vælge usødede versioner, når det er muligt.
Stor forskel på kvaliteten af plantebaserede drikke
På trods af lavere næringsindhold er plantebaserede drikke ikke nødvendigvis usunde. Marianne Nissen Lund, der er hovedforsker på undersøgelsen, peger på, at de stadig kan være en del af en afbalanceret kost.
For eksempel tilbyder soyamælk mere protein og essentielle vitaminer på grund af berigelse. Soyamælk kommer tættest på komælk ernæringsmæssigt og er derfor et passende alternativ for dem med laktoseintolerance eller mælkeallergi.
Er plantebaserede drikke bedre for miljøet?
Mange vælger plantebaserede drikke af hensyn til miljøet. Mens havre- og soyadrikke har et mindre CO2-aftryk end komælk, ligger ris- og mandeldrikke dårligere på grund af højt vandforbrug og metanudledning fra risdyrkning. Mandeldyrkning kræver også betydelig kunstvanding, hvilket øger dens miljømæssige omkostning.
Komælk har et relativt højt CO2-aftryk på grund af metanudledning fra køer. Dets miljøpåvirkning kan dog mindskes gennem forbedrede landbrugsmetoder og bedre forvaltning af landbrugsjord. Nogle producenter anvender nu bæredygtige metoder til at reducere CO2-udledning.
Hvad skal jeg som bevidst forbruger så vælge?
For at få det bedste af begge verdener bør forbrugere vælge minimalt forarbejdede drikke og opbevare plantebaserede drikke i køleskabet for at bremse næringstabet. At balancere miljømæssige hensyn med ernæringsmæssige behov er den bedste tilgang, når man beslutter sig mellem mælk og plantebaserede alternativer.
Et godt råd er altid at læse etiketterne nøje for at undgå tilsat sukker og sikre, at essentielle næringsstoffer er til stede. Berigede versioner af plantebaserede drikke kan give en ernæringsprofil, der svarer til komælk.
