Verdens første brintfærge baner vej for grøn transport i San Francisco

En ny brintfærge drevet af brintceller skal transportere passagerer på San Francisco-bugten og kan blive en vigtig brik i kampen mod klimaforandringer.

Verdens første brintdrevne passagerfærge har indtaget San Francisco-bugten. Og hvis du er på de kanter, kan du endda helt gratis blive transporteret rundt i MV Sea Change, som den nye færge heder. I færgens første seks levemåneder vil det være gratis at sejle med den.

Det er dog muligt, at man skal booke eller ankomme til færgelejet i god tid, da færgen kun rummer op til 75 passagerer. Til gengæld kan den sejle i op til 16 timer, før den skal tanke op.

Opgør med dieselbåde

I den amerikanske stat, Californien, er den nye færge et første forsøg på at reducere udledningen fra dieselbåde i Californien.

Jim Wunderman fra San Francisco Bay Area Water Emergency Transportation Authority udtaler, at succes med brintfærgen kan føre til flere af samme slags – både i USA og globalt.

Sådan fungerer teknologien i den nye færge

Færgens brændselsceller producerer strøm ved at kombinere ilt og brint. Det eneste færgen udleder er vand, så den nye færgetype kan blive et godt svar på et sted, hvordan man ændrer på skibstrafikken.  

For med en ny teknologi er det pludselig muligt at reducere skibsfartens udledning, som står for omkring tre procent af de globale drivhusgasser. Og selvom det er væsentligt mindre end både bil- og lufttransport, så er tallet for skibstrafik opadgående.

Ifølge Frank Wolak, direktør for Fuel Cell & Hydrogen Energy Association, kan teknologien få stor betydning. For ved at øge antallet af brintdrevne skibe kan man begynde at mindske kulstofaftrykket i havne over hele verden.

Et vigtigt skridt i den rigtige retning

Selvom brint har potentiale som en ren energikilde, er der også udfordringer. En stor del af verdens brintproduktion stammer fra naturgas, hvilket udleder CO₂. Dermed er brintteknologi endnu ikke helt fri for klimabelastning. Men med de rette investeringer og innovationer kan brint blive et vigtigt redskab i fremtidens grønne transport.

Men det er ikke kun i Californien, at der arbejdes på mere grønne transportformer. Også i Europa kæmper politikere for at få europæerne til at træffe mere grønne valg, når de transporterer sig rundt.