Hvilken køkkenmaskine bruger mindst energi, når jeg laver mad?

Det koster i energiregnskabet at lave mad, men ikke alle køkkenmaskiner er lige dyre at anvende. Lær, hvordan du vælger den rigtige maskine sparer mest muligt energi.

Madlavning udgør omkring 3 % af det samlede energiforbrug i en gennemsnitlig husholdning. Hvis du gerne vil gøre en grøn forskel med dit eget personlige energiregnskab, så er det ikke helt lydegyldigt, hvordan du vælger at opvarme din mad.

En airfryer fungerer som en lille varmluftsovn, og den bruger mindre energi end en traditionel ovn, fordi den er mindre. Hvis du for eksempel skal tilberede en kyllingefilet på 600 gram, vil det koste cirka 1 krone i en airfryer. Til sammenligning vil samme portion koste omkring 1,50 krone i en elektrisk ovn. Airfryeren er derfor et oplagt valg til mindre portioner eller når du laver mad til én eller to personer.

Airfryer: Det bedste valg til små portioner

Tips til airfryeren:
• Undgå at åbne lågen for ofte. Du slipper varme ud og øger energiforbruget.
• Planlæg måltider, der passer til airfryerens kapacitet

Ovn: Ideel til større portioner

En ovn kræver mere energi for at varme op og holde temperaturen. Det gør den dyrere at bruge til små portioner. Til gengæld kan en ovn klare større mængder mad på én gang. Hvis du laver mad til flere personer. Opdel maden i portioner og genopvarm dem senere i mikroovnen for at spare energi.

Tips til ovnen:
• Undgå at åbne ovndøren unødvendigt, da det slipper varme ud.
• Brug ovnen til at bage flere retter på samme tid for at udnytte energien bedre.

Mikroovn: Hurtig og billig til genopvarmning

Mikroovnen er en af de mest energieffektive løsninger til genopvarmning. I stedet for at varme luften omkring maden, opvarmer mikroovnen maden direkte. Det gør den hurtig og billig. En færdiglavet lasagne på 400 gram kan opvarmes for kun 25 øre.

Tips til mikroovnen:
• Brug den til genopvarmning
• Optø frosne retter i køleskabet først for at reducere opvarmningstiden.

Kogeplader: Hurtigt til små retter

Kogeplader er en god løsning til mad, der kun tager kort tid at tilberede, som pasta eller omeletter. Gasblus udleder dog mere CO2 end elektriske kogeplader, så vælg el, hvis du vil skåne miljøet.

Mad på komfuret er lækkert.
Sovs, pasta, ris og kødsovs er nogle af de retter, der ofte tilberedes på komfuret.

Tips til kogepladerne:
• Brug låg på gryderne for at holde varmen inde.
• Overvej at koge vand i elkedlen først, hvis du har elektriske kogeplader.

Ved at overveje hvilke opvarmningsmaskiner du bruger til hvad, kan du både spare penge og reducere dit energiforbrug. Små ændringer i køkkenet kan gøre en stor forskel i hverdagen.